Slægts- og
Lokalhistorisk Forening Samsø satser på hvert år at udgive en årbog med slægts- og
lokalhistorisk indhold.
Der er i årenes løb skrevet utallige bøger om Samsø og dens befolkning, og det var et
sats da vi i 2001, allerede ved foreningens start, besluttede at gøre forsøget med en
årbog med beretninger skrevet af ganske almindelige mennesker, hvis fælles grundlag blot
var kærligheden til Samsø.
Det viste sig, at der lå en sand rigdom af beretninger lige for vor fod, en rigdom vi med
vore årbøger formidler videre.
Det er samlet set blevet til ca. 400
forskellige artikler om Samsø - og du kan se en oversigt over alle
artiklerne i vores store INDHOLDSFORTEGNELSE
- hvor du også finder et komplet indeks over både Emner/Steder og Personer,
der er nævnt i årbøgerne.
Vi modtager gerne artikler og billeder af slægts-
og lokalhistorisk interesse, de eneste krav er, at stoffet skal være Samsø-relateret og
rettigheder vedr. kilder og billedmateriale er i overensstemmelse med gældende
lovgivning.
Vi modtager helst stoffet via mail eller på anden elektronisk vis, men vi kan naturligvis
også være
behjælpelig med renskrift af mindre beretninger. Modtaget materiale vil, hvis ikke andet
er aftalt, efterfølgende indgå i foreningens samling.
Årbogen for 2024 bliver udgivet 23. november 2024
og kan bestilles on-line eller købes hos et vores udsalgssteder på Samsø.
Køb årbøgerne her:
On-line bestilling af årbøger
Læs mere om de tidligere udgivelser ved at klikke på billederne herunder:
|