"Samsø – stort og småt"
Fra årbogen kan f.eks. fremhæves følgende interessante artikler:
Decca-stationen på heden tæt ved Mårup by er særdeles godt
beskrevet af en tidligere medarbejders søn, som har hørt og gravet i egne
arkiver for at dele historien med os. Hvad lavede de derinde i skoven, var
det i virkeligheden et resultat af den kolde krig. Læs hele historien i
årbogen.
Krønikken over slægten Bang i Onsbjerg, er en samling af 3
artikler som berører den århundrede lange tilknytning imellem Samsø og det
gamle Holbæk amt. Fællesnævneren er som sagt historier om slægten Bang i
Onsbjerg og vi følger en lokal udvandring til Vestsjælland. Af finurlige
omveje, tilsat et stort drys af tilfældighedernes spil og gennem
forfatternes egne lokale forankring, da føres vi lige så pludseligt tilbage
til Langemark på Samsø. Her støder vi igen på hjulmager Rasmus Jensen og
gårdmand Johannes Andersen fra Høneballegård.
Mejeristen Carl Frederik Lynge var ikke samsing men fulgte i
kølvandet på den skare af nyetablerede mejerier og fik ansættelse på et
samsk mejeri. Fra den lokale udvandring følger den ægte vare, hvor en ung og
dygtig mejerist først rejser til Samsø og sidenhen indtager hele 2
verdensdele. En fortælling om krig og kærlighed og uforløste spørgsmål, men
en fantastisk rejse med vilde ulve i den Sibiriske vinterkulde.
En driftig smedevirksomhed, om en af Samsøs store og initiativrige
erhvervsmænd i nyere tid, smedemester Jørgen Østergaard. Et navn som klinger
bekendt for mange gamle samsinger. Læs hans egen beretning fra overtagelsen
af smed Carl Christian Buhrs virksomhed i Pillemark og om hans egen
ekspansive virksomhed på Østergade i Pillemark.
Bogen blev præsenteret i Besser Forsamlingshus lørdag den 23. november 2013, hvor årbogsredaktionen
gav en
introduktion til nogle af årets emner.
Bogen kan bestilles gennem foreningen - Se nedenfor.
|