Det var med stor sorg at foreningen kort efter nytår modtog budskabet om, at vores bestyrelsesmedlem Christa Rasmussen var gået bort. Christas pludselige død efter et hjertestop kom i den grad bag på os alle. Vore tanker og medfølelse går til Christas familie, venner og bekendte.
Christa Rasmussen var stifter af den populære facebookgruppe "Gamle billeder og Fortællinger fra Nordby" og besad en helt enestående viden om Nordby by's indbyggere og deres indbyrdes slægtsforhold.
Suppleant Eva Fast er med kort varsel trådt ind i foreningens bestyrelse efter Christa Rasmussens bortgang.