Foreningen Slægts- og Lokalhistorisk Forening
Samsø holdt d 22. maj sin årlige general- forsamling på Hjemmeværnsgården i
Onsbjerg med knapt 50 deltagere. Fra Samsø, fra den øvrige del af Danmark og med
deltagere fra Sverige og Canada. Alle med stor interesse for Samsø i kraft af deres nære
forbindelser til øen via slægtninge og rødder herovre, hvilket også fremgår tydeligt
af medlemslistens familienavne. Foreningen har ca. 170
medlemmer, hvoraf omkring ¼ bor på Samsø. Resten af medlemmerne er fra det øvrige
Danmark, men der er også medlemmer i Canada, USA, Norge og Sverige.
Et medlem fra Vancouver, Sven Johansen, skænkede 3.000 kr. til
foreningens videre drift.
Væsentlige punkter på dagsordenen for foreningens fremtid og
virke gav en vigtig og livlig og god debat. Og en ny bestyrelse blev valgt. Som formand
blev valgt: Liss Bruun Matthiesen, Langemark, som den eneste herboende i den nye
bestyrelse (men med gode Samsø-folk, der gør et stort arbejde som udvalgsmedlemmer i
Samlingens og det lokalhistoriske udvalg). Ny kasserer blev (ny i bestyrelsen): Helle
Elisabeth Jørgensen fra Vanløse. Ny næstformand (også ny i bestyrelsen) blev Morten
Holm Madsen (født og opvokset i Langemark, nu boende i København). Årbogsredaktør og
sekretær for foreningen blev Lisbeth Bonde (fra Saxild). Hjemmesideredaktør, nu med
sæde i bestyrelsen, blev Niels Erik Thunbo Pedersen, Vanløse. Michael Klejs fra Lyngby
og Lars Bo Hansen fra Besser blev de to suppleanter, sidstnævnte også med i
Samsø-udvalg |