Kirkebøgerne fra Samsø er indtastet og bearbejdet af Samsø Kirkebogsgruppe
bestående af Tove og Arne Thunbo, Ann Stahnke og Bent Holm Christensen. Kirkebogsindtastningerne
er primært fremstillet til brug på Samsø Egnsarkiv i Tranebjerg, der modtager en trykt
udgave af kirkebøgerne.
Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø, har fået kirkebogsindtastningerne stillet til
rådighed til deres hjemmeside, og får tillige den trykte udgave, der kan ses i
foreningens arkiv på Solhjemmet, Stadionvej 21 i Onsbjerg.
I tabellerne, som er indtastet i Microsoft databasen Access, finder man alle
oplysninger fra kirkebogen.
Disse oplysninger er delvis tillempet nutidig sprogbrug og følger
de retningslinier, som er anbefalet af DIS-Danmark med henblik på aflevering til DDA,
Dansk Dataarkiv i Odense. Dette indebærer, at der under feltet bemærkninger er sat
citationstegn omkring de bemærkninger der er hentet fra kirkebogen ("fra
kirkebogen"), medens bemærkninger fra indtaster er uden citationstegn (efternavnet
dannet af patronymet)..
Indhold:
Samsø fødte 1700-1814
omfatter sognene Besser, Kolby, Nordby og Tranebjerg Sogn.
Kirkebøgerne fra Onsbjerg Sogn gik tabt under en brand hos kapellanen den 18. december
1814.
Indtastningerne korrekturlæst.
Samsø fødte 1815-1917
omfatter sognene Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg Sogn.
Sidstnævnte dog kun for perioden 1873-1914. Data for perioden 1814-1872 er under
udarbejdelse.
Indtastningerne korrekturlæst.
Samsø viede 1700-1917
omfatter sognene Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg Sogn.
Onsbjerg Sogn dog kun fra 1814.
Indtastningerne for perioden før 1814 er korrekturlæst og resterende periode er under
bearbejdning.
Samsø døde 1700-1917
omfatter sognene Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg (fra 1814) og Tranebjerg Sogn.
Indtastningerne for perioden før 1814 er korrekturlæst og resterende periode er under
bearbejdning.
I kirkebøgerne før 1814 er de afdøde ofte indført som husmand Jens Hansens hustru,
søn eller datter.
For at finde afdøde i Jens Hansens familie, skal du søge i feltet "Forb til
kildenavn".
I feltet "Kildetekst" ses kirkebogens formulering.
Bearbejdningen i Samsø Kirkebogsgruppe er fordelt som følger:
Tove og Arne Thunbo i Korsør, indtastning.
Ann Stahnke i Virum, korrekturlæsning og indtastning.
Bent Holm Christensen i Hørsholm, elektronisk databehandling.
Tilpasning af data til hjemmesiden er udført af Niels Erik Thunbo Pedersen i Vanløse.
Rettigheder:
Kirkebogsudskrifterne er kun til privat brug og må ikke bruges kommercielt, og må kun
publiceres af Samsø Egnsarkiv i Tranebjerg, Samsø Slægts- og Lokalhistorisk Forening
samt Statens Arkiver.
På Samsø Kirkebogsgruppes vegne
Bent Holm Christensen |