Lørdag den 23. november 2019 oprandt endelig og mange måneders arbejde med årets største projekt, årbogen, skulle forløses.

Inden dørene åbnedes kl. 14.00 skulle vi dog igennem de vanlige IT-drillerier for at få præsentationsprogrammet op at køre. I år skulle vi undvære vores ekspert på området, der var forhindret i at deltage.

Allerede inden, vi var helt klar, begyndte de første gæster stille og roligt at sive ind i Besser Forsamlingshus' dejlige omgivelser, ind til dagens flot pyntede borde.

Ved salgsbordet havde vi også et nyt hold, men det var ikke deres manglende rutine som gav en lang kø. Gæsterne snakkede og fik øje på gamle venner, og formanden havde også travlt ved indgangsdøren til salen. Her var der både mange af foreningens medlemmer og mange nye ansigter, som lige skulle sættes på plads.

Efterhånden var salen godt fuld, og kl. 14.30 kunne formanden byde det veloplagte publikum velkommen til det fælles kaffebord med Pia Klejs’ lagkager.

Salget af årbøger og fornyelse af medlemskaber gik på pause, og snart var præsentationen godt i gang. Formanden fortalte lidt om årets redaktionsarbejde og om dagens program i grove træk.

Første del af præsentationen stod to af forfatterne, Jens Fokdal og Martin Søndergaard Jensen, for i fællesskab med historien ”Den første 10’ende klasse på Samsø drog østpå”. Det var en levende beretning om baggrunden for historien bag jerntæppet, som ikke var mindre aktuel her 30 år efter Berlin-murens fald. Her var lokalhistorie og koldkrigshistorie i skøn forening og som de sagde: ”for os var det en spændende tur, og først her mange år efter forstår man dybden af det, vi oplevede dengang”. De to vekslede med at komme med kommentarer til et billedshow, som de havde sammensat ud fra deres righoldige billedmateriale fra turen til Tjekkoslovakiet. For få år siden havde de fire elever 50 års jubilæum, og de og deres nu 92-årige gamle klasselærer mødes stadigvæk. Der er efterfølgende indløbet mange begejstrede kommentarer til de to herrers bidrag til årbogen.

Det var blevet tid til en pause med mulighed for en rygepause og at få hilst på venner og bekendte.

I anden del af præsentationen gennemgik foreningens formand årbogen med nedslag i enkelte af artiklerne. Som tidligere hævdet af formanden selv, er der samsinger overalt, og han især havde oplevet det på hans fødeegn på Vestsjælland. Således havde vi besøg derovre fra af en frisk, ældre Onsbjerg-pige på lidt over 90 år, som havde sin datter og svigersøn med. Selvsamme svigersøn var også ud af samske aner, idet hans farmor, Margrete Gylling, oprindeligt kom fra Brundby.

Herefter var foreningens medlem Jean Seeberg tildelt tid til at introducere en kommende lokalhistorisk bog om Ørby, et initiativ vi selvfølgelig bakker op om. Indlægget var ligeledes en appetitvækker til et møde dagen derpå.

Som afslutning på den lange eftermiddag havde Jørgen Bagge bedt om ordet, takket være ham og søsteren Kirsten, kunne vi bringe Svend Bagges erindringer om livet som staldkarl på Hjalmarsgaard. Jørgen sagde bl.a.:

Vores far begynder at skrive sine erindringer i 2001, 16 år efter at han gik på efterløn. På det tidspunkt havde han et kritisk syn på samfundsudviklingen: Alt for meget stress og jag parret med en utilfredshed på trods af at de fleste materielt set havde fået det meget bedre, end da han startede på Hjalmarsgård i 1944.

Det er påfaldende, at årene fra 1944 og op til det tidspunkt, hvor Brattingsborg er fuldt mekaniseret i midten af 50'erne og en hest bare er noget man rider på, at det årti fylder 90% af erindringerne, mens de sidste 30 år op til 1985 må deles om resten.

Når han ser tilbage på tiden fra 1944 til midten af 50'erne, så ser han et liv, der er præget af fysisk hårdt arbejde, men han ser også et liv, der er en lise for sjælen, hvor man har en glæde ved ar arbejde i naturen og med naturen (hestene), og han oplever en tilfredshed med sin skæbne (jfr. omtalen af de gamle husmænd) selv om man ikke har fået tildelt den øverste hylde i samfundet.

Han har villet fortælle sine efterkommere, at der er et alternativ til stress, jag, utilfredshed og anonymitet. Han havde oplevet det og er naturligvis fuldt bevidst om, at de gode gamle dage ikke kan genetableres. Det er op til efterkommerne at finde alternativer selv. På den måde bliver hans erindringer ikke en museumsgenstand men historien bidrager til fremtiden.

Man skal i dag ikke kigge sig langt omkring for at finde tendenser i tiden, der kører parløb med fars erindringer. I mange af opslagene på facebook gruppen "Samsø til Leje" udtrykker folk et ønske om at komme tættere på naturen og komme ned i et andet tempo. I Århus findes foreningen Natur Retur, der organiserer naturoplevelser som et frirum fra storbyens stress.

Jørgen sluttede af med at citere sin far;

Vi traved i marken den lange dag, men vi blev ikke fyldt med stress og med jag.

Således blev der sat et tankevækkende punktum for en rigtig god eftermiddag, og formanden takkede for de gode indlæg og alle de fremmødte gæster.

Traditionen tro sluttede vi dagen med fællesspisning for de godt 30 tilmeldte gæster, hvoraf en lille skare lukkede og slukkede sent ud på aftenen.

Fra bestyrelsens side takker vi for alle indlæg og for at medvirke til de gode rammer om aftenen.